|
Når skaden er sket, er det en stor opgave at sikre, at du får udbetalt korrekt erstatning, således at både du og din familie ikke lider unødvendigt velfærdstab oveni de fysiske og psykiske lidelser. Hvad kan man få i erstatning?Erstatningssystemet er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige erstatningsposter, der skal dække de midlertidige og varige tab. De midlertidige poster er:
De varige poster er:
Hvis forsørger afgår ved døden grundet følgerne efter en skade, ydes forsørgertabserstatninger og begravelsesomkostninger til de efterladte. Under helt særlige omstændigheder skal der betales godtgørelse for tort. Godtgørelse for svie og smerteGodtgørelsen tilsigter at kompensere for den smerte og ulempe, skadelidte er udsat for i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse, hvor alle behandles ens uanset alder og køn. Godtgørelsen udgør kr. 180,00 pr. sygedag (2012-tal) og kan kræves, indtil det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 69.000,00 (2012-tal). Tabt arbejdsfortjenesteErstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke. Indtægtstabet dækkes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Hvis man på grund af ulykkens følger må formode, at skadelidte vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidte erhvervsevne. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et ácontobeløb). Det er kun "nettotabet", der kan kræves dækket, det vil sige at man i beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende. Helbredelsesudgifter og andet tabErstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis behandlingsudgifter og transportudgifter hertil. Bortset fra nærtståendes transportomkostninger til sygebesøg, der efter praksis i et vist omfang kan kræves dækket, er det efter dansk ret som udgangspunkt kun skadelidtes egne direkte tab, der dækkes. Retspraksis er ganske restriktiv, og man kan som udgangspunkt kun forvente at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode, og helt nødvendige hjælpemidler, der ikke er betalt fra anden side, for eksempel det offentlige. Varigt ménGodtgørelsen tilsigter at kompensere for de varige helbredsmæssige gener og ulemper efter en ulykke. Méngraden fastsættes på baggrund af en tabel (Arbejdsskadestyrelsens méntabel), der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse. Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer. Hver méngrad begrunder en godtgørelse på kr. 7.905,00 (2012-tal), forudsat méngraden er mindst 5 %. Der kan i helt særlige tilfælde fastsættes en méngrad på 120 %. ErhvervsevnetabserstatningenErstatningen tilsigter at dække det varige indtægtstab, når skadelidte på grund af ulykken varigt ikke længere er i stand til at oppebære samme indtægt som før skaden. Der er tale om en økonomisk vurdering, hvilket særligt betyder, at méngraden som udgangspunkt er uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes rimelige muligheder for at skaffe sig indtægt, henset til den pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende. Hvis skadelidte eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene som før ulykken, har skadelidte ikke lidt noget erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste i omskolingsperioden. Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent der skal afspejle de varige indtægtstab i procent. Kun tab på 15 % og derover udløser en erstatning. Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af skadelidtes indtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten. Erstatningen nedsættes, hvis skadelidte på skadestidspunktet var ældre end 29 år. Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 8.299.000,00 (2012-tal). Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tabPosten dækker eventuelle fremtidige helbredelsesudgifter mv. Såfremt det kan godtgøres, at skadelidte som følge af ulykken har et fremtidigt behov for eksempelvis behandlinger, dækkes de fremtidige udgifter med et engangsbeløb. Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis skadelidte ved skadens indtræden er ældre end 39 år. Praksis er meget restriktiv. |